Championatet er Blistrup Og Omegns Rideklubs helt store årlige konkurrence, som bliver afgjort hvert nytår. Championats formål er at støtte og motivere klubbens ryttere, der rider stævner af enhver art for klubben og på alle niveauer.

Regler ved deltagelse af championat:

  • Alle medlemmer af BLIS kan deltage fra medlemsskabet er registreret.

 

  • Der skal være mindst 2 ekvipager i hver kategori før der kan kåres en championatvinder

 

  • Der kåres en championat vinder for både hest og pony

 

  • Kun starter redet for BLIS tæller i championatet, idet både starter og placeringer er pointgivende. Ved start for klubben menes at medlemmet skal have startet for klubben ved stævner, hvor klubben er inviteret. Hvis ekvipagen starter for en anden klub, til et stævne som er åbent for BLIS, udelukkes ekvipagen fra championatet.

 

  • Start og/eller placering opnået ved stævner udenfor Dansk Rideforbund er ikke pointgivende.

 

  • En ekvipage kan sammenlægge point fra alle discipliner. Eks. point fra starter både i spring, dressur og distanceridning på samme hest/pony kan lægges sammen.

 

  • Det er tilladt en rytter, at deltage med flere heste/ponyer.Point indberettes og beregnes pr. ekvipage.

 

  • Bemærk: Kun ekvipager der udelukkende starter for BLIS, til stævner der er åbent for BLIS, kan deltage I championatet.

 

  • Indberetning af point skal ske senest 2 måneder efter start

 Point-indsamling:

  • Pointindsamling til championatet foregår i perioden 1.januar til 31. december. Pr. 1. januar nulstilles alle ekvipagerne.

 

  • Hver 3. måned offentliggøres championatlisten. Det endelige resultat offentliggøres i Januar måned 

 Championatsvinder:

  • Championatsvinder er den ekvipage, der har optjent flest point i perioden. 

 

  • På generalforsamlingen hædres championatsvinderen d.v.s. den ekvipage, der har opnået flest point i indtjeningsåret .

 

  • Championatsvinderen hædres med en personlig gave, der også har relation til klubben.

Del siden